Det maatte ey hende hićlpe
Oc med det een nye Pige de røfvede
Foer med hende som de vilde
Oc ey som de skulde
Til der, hvor Skyggernes Huus hun saae
Saa kolde oc evigblaae
Fjeldet tog hende ind
Til sit haarde Graabergkind
Igien herskede Natten dend sorte
Oc nu er hun borte...
Hun skriger med sidste Pust aff siin Stemme
Een Epoche vi aldrig vil glemme
- Een forstened Krop
...Maanen er borte
Ocsaa Stiernerne ere sluknede
Hu! det regner og det blćs;
For langt nord i Fjellom
Djupt under Hellom
Der leikar det...
