Hun vaer I morck Skog faren vild
Sneens Tepper hafde bredet sig hen
Paa Stien hiem - hendes eeneste Ven
Om hun bare kunde
Folge Stiernernes Baner
Ey hun skulde vildfare
Blandt disse morcke Graner
Skogens morcke Arme forbarmede sig ofver dend fremmede Giest
Giorde hende vaer I siine inderste Tankers Veemod
At I Bergekongens Kammer torstes efter Christenblod
De Underjordiske:
